Gendigtet og formidlet af Andrea Hejlskov
Tegnet af Johanne Helga Heiberg
Et af Nordens ældste litterære værker, langdigtet Völuspá, som oprindeligt optræder i Den ældre Edda, og fortæller om verdens cirkulære skabelse, undergang og genskabelse.
Dette er en nudansk gendigtning af værket, fortalt af den nutidige vølve Andrea Hejlskov, som også har forsynet hvert vers med en udførlig note, der udfolder versets betydning.
Johanne Helga Heiberg har tegnet til alle vers, så de får en visuel nonverbal indgang, der ledsager den tekstuelle formidling.
Det er vores ønske med denne bog, at tilbyde en samtidigt relevant formidling af et hovedværk, som den fællesskandinaviske kultur hviler på.
Formidlingen er subjektiv og forankret i krop og levet erfaring, snarere en akademisk objektivitet.
Vi har ønsket at finde ind til kvindekraften og den feminint centrerede fortælling i dette værk, som oprindeligt er spået og fremsagt af vølven.
Pressemeddelelse VÖLUSPÁ