I have my heart in my mouth
af
Johanne Helga Heiberg
ISBN: 978-87-970802-1-4
udkommer d. 24. august 2018
– et stille araknofobisk drama i ord og tegninger –
I have my heart in my mouth er fortællingen om en kunstner der sidder og arbejder på et stofværk, da der pludselig kravler en stor edderkop frem fra stoffet.
Kunstneren, som er frygteligt bange for edderkopper, skal lige til at slå dyret ihjel med en sko, da hun kommer i tanke om Louise Bourgeois’ kæmpestore edderkoppeskulpturer der bærer navnet Maman. Maman refererer til Bourgoeis’ egen mor der var væverske, og hendes edderkopper symboliserer derfor den ultimative tryghed og samling af alle ender som både en mor og en edderkop kan udøve. Med dette nye billede i tankerne, ændrer kunstneren sin plan, overvinder sin frygt, og giver edderkoppen en kærlig behandling.
–
Værket er bygget om omkring tekst fra Louise Bourgeois’ “The return of the repressed” som Heiberg har nykomponeret og aktualiseret i fortællingens kontekst, samt Heibergs sorthvide tuschtegninger der beretter om den syende kunstner.
–
Værket arbejder med samme metoder omkring brug af cut-up og fortællefokus med henblik på interaktion med andre kunstneres værker, som i Heibergs tidligere udgivelser “Dear Frida” (2015) og “En pakke cigaretter” (2017).
–
I have my heart in my mouth udkommer d. 24. august i forbindelse med en soloudstilling af samme navn, af Johanne Helga Heiberg
adresse: c4 Projects, Dybbølsgade 60, 1721 København.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.